Find vej: Forside » Artikler » ARTIST TALK - Erik A. Frandsens første alterbillede

ARTIST TALK - Erik A. Frandsens første alterbillede

Lagt på artlinks.dk den 27-12-2013 af ARTmaster

Erik A. Frandsen, der for tiden er ved at male 14 store malerier til Landstingssalen i Folketinget, diskuterer sit nye og omdiskuterede alterbillede i Sankt Jakobs Kirke med forfatter og kunstkritiker Lisbeth Bonde. Hvad er kirkekunst Samtalen udspiller sig foran det nye kæmpe maleri på 3x4 m

Sankt Jakobs Kirke inviterer til en samtale om kunst og kristendom med udgangspunkt i Erik A. Frandsens nye alterbillede. Sankt Jakobs Kirke har tradition for at udfordre forholdet mellem kultur og kristendom gennem en åben dialog med kunsten, hvad enten det er litteraturen, maleriet, performance eller musikken.

Erik A. Frandsen er eksperimenterende, koloristisk, abstrakt og kendt for at udfordre og forny. Almindelige hverdagsmotiver som biler, børn og blomster fungerer som et prisme for forandring og fornyelse. Han er medstifter af Værkstedet Værst. Mange kender ham fra det smukke ovale blomsterbillede i kronprisesse Marys arbejdsværelse og de skarpt ridsede spejle i kronprinseparrets festsal på Amalienborg, fra Documenta IX i Kassel eller fra store soloudstillinger, fx på Glyptoteket og ARoS og i Berlin og Beijing.

Erik A. Frandsens alterbillede åbner helt nye dimensioner indenfor den danske scene for kirkekunst, sådan som også forfatter Lisbeth Smedegaard Andersen beskriver Frandsens alterbillede i hendes nye og anmelderroste bog Huset med de mange boliger. Ny dansk kirkekunst, KD 2013.

Alle vil få et nyt katalog med en introduktion til Erik A. Frandsens kunst og Sankt Jakobs Kirkes alterbillede skrevet af mag. art., forfatter og kunstkritiker Lisbeth Bonde og kirkens præster.

Hvad: Artist talk
Hvem: Kunstner Erik A. Frandsen og kunstkritiker Lisbeth Bonde
Hvornår: Mandag den 25. november 2013 kl. 19.30.
Hvor: Sankt Jakobs Kirke, Østerbrogade 59, 2100 København Ø.

Release: Nyt katalog med en introduktion til Erik A. Frandsen og det nye alterbillede.