Hvem har lavet Årets Værk 2012?
Lagt på artlinks.dk den 31-05-2012 af ARTmaster
MyArtSpace.dk gentager nu sidste års succesevent Årets Værk. Det er konkurrencen hvor kunstnerne selv bestemmer, hvem der skal vinde igennem en række afstemninger. Det er gratis at være med og man kan vinde gavekort på 3000 kr.
Fair konkurrence
I forhold til sidste år er der sket den ændring, at det kun er medlemmer på sitet, der kan stemme og afstemningen fungerer på en måde, der gør det meget meget vanskeligt at snyde. Der bliver altså ikke tale om en konkurrence om hvem, der kan mobilisere flest venner til at stemme. Kunst bliver vurderet af folk, der har en seriøs interesse i kunst.
Tilmelding gratis vind kunstnerartikler for 3.000 kr.
Konkurrencen har fire indledende runder, en mellemrunde og en finale. Vinderen udpeges først til december men første runde afvikles allerede her i juni. Tilmelding til konkurrencen er åben allerede nu. Det er gratis at være med og man kan vinde kunstnerartikler for 3.000 kr. Se mere her: www.myartspace.dk/av
Hver runde sit tema
Der er et tema til hver af de fire første runder. Temaet i første runde er: Følelser. I de følgende runder er det hhv. Liv og død, Kontraster og På kanten. Værkerne kan være indenfor praktisk talt alle kunstformer så længe det kan gengives på et foto. De bliver vurderet op imod hinanden på tværs af grænser med det ene spørgsmål hvilket værk af to tilfældige værker er samlet set mest vellykket og forholder sig bedst til temaet
Gavekort til ny webshop med kunstnerartikler
Gavekortet til kunstnerartikler kommer til at kunne indløses i MyArtSpace.dk egen webshop, som åbner 1. september i år. En webshop med mærkevarer og et bredt udvalg indenfor kunstnerartikler.